Om Borut Gombač

Borut Gombač

- Læserprofil

Navn: Borut Gombač
Sprog: Angleško
By: Maribor
Land: SVN

Bøger: 8

- Flere bogtips

 

Bogtip efter Borut Gombač udskrive dette bogtip

Trst v žepu

Kravos, Marko

Bedømmelse

giv din bedømmelse af bogen:

******

forstør billedet

[ Bogtip efter Borut Gombač ] Digteren og prosaisten Marko Kravos' prosaværk, Trst v žepu (Triest i lommen med undertitlen Et glimt af historien fra navlen og nedefter) (DZS, 2006) er blevet nomineret til de to vigtigste priser for ungdomslitteratur i Slovenien (Desetnica og Večernica). I 21 billedrige noveller beretter forfatteren om sin barndom i Sveti Ivan, en forstad til Triest, fra han blev født i 1943 til 1953. Bogen er en samling minder, selvom den ikke er dokumentarisk af natur, men snarere er et net af lyrisk poesi, raffineret humor og personlig stemme, der omkredser en utrolig spændende og kaotisk periode i Triests historie. Det var en tid, der var præget af konstante konflikter mellem italienere og slovenere, og hvor det stadig var usikkert, om denne økonomisk vigtige region skulle tilhøre Italien eller Jugoslavien. Triest var en art mini-Babylon, hvor folk af forskellig etnisk baggrund, social klasse og ideologisk standpunkt, alle kæmpede mere eller mindre succesfuldt for at overleve. Alt dette giver bogen et stilfærdigt billede af. Kravos gengiver fortiden med et stænk af nostalgi, men kammer aldrig følelsesmæssigt over. Hans beretning er kritisk, men ikke en-dimensional. Hans figurer har en utrolig plasticitet og hans barndomsminder fremstår livagtige, fordi han har valgt ikke at fortælle dem distanceret, fra en voksens synspunkt, men ved at henvende sig til os i et barns sprog. På trods af dette barns tilsyneladende tillidsfulde naivitet, registrerer han alt. Lille Marko er ualmindelig nysgerrig. Han stiller spørgsmål om ting, som voksne tager for givet. Med sin livsglæde og umiddelbarhed er han modtagelig for skjulte nuancer i naturen og samfundet. På den måde åbner han vores øjne og viser os, uden at lægge fingrene imellem, hvordan de voksne fejler og sommetider også, hvor barske børn kan være i deres omgangsform.  Hans sprog er farvet af dialekt, hvilket gør lille Marko endnu mere autentisk og realistisk. Den narrative strøm er klar, selvom den ikke altid er lineær.  Af og til benytter han den form for associative logik, som børn opfatter verden med. Sidst men ikke mindst skal det nævnes at Kravos’ barndom er en digters barndom – og derfor kan hans store barneøjne se det usynlige, hans ører høre det uhørlige og hans fingre røre ved det uhåndgribelige. På den måde bliver læseren beriget med et indblik i en række nye verdener.

[ Boginfo ] Kravos, Marko: Trst v žepu . (Bogens sprog: Slovenian) DZS, Ljubljana, 2006 . ISBN: 86-341-4070-9.
af Emily Dickinson


Denne bog er ...

Genre: roman
Sprog (bogtip): Angleško, Nemščina, Francoščina, Italijanščina, Danščina, Madžarščina, Slovenščina


Du kan også...

Dette bogtip er allerede et oversat bogtip. Klik her for det originale bogtip.


Send dette bogtip til en ven




Kommentarer





Hvis du ikke kan læse ordet, såklik her

Om Marko Kravos

Opdag nye bøger

- Andre bogtips

|

- Bogtips med samme søgeord

Ingen resultater fundet