[ Bogtip efter Lasse Korsemann Horne ] Stormen i 99 er en stilistisk bastard, der har fået en svær fødsel. Forfatteren er blevet sammenlignet med en Johannes V. Jensen og en Klaus Rifbjerg på grund af de mange stilistiske krumspring og skønmalerier. Men holder det?

En fækalist har smurt lort ud over hele toiletet. Sådan begynder romanen på Amager-tøjlageret InWears toilet. Ingen ved, hvem der har gjort det. 


Stormen i 99 udspinder sig mellem de ansatte på InWear. I stormens øje finder vi Anton, der udkæmper et dagligt slag mellem vækkeur og chefen på InWear. Anton afsluttede gymnasiet for tre år siden og kan ikke tage sig sammen til andet end at drikke sig stiv i weekenderne.  


Dagen efter lorte-angrebet starter hans gamle klassekammerat Nanna på lageret. Anton husker hende som den fede og grimme pige i klassen, man altid kunne give sig til at moppe, når kedsomheden blev for voldsom. Nanna synes også selv, at hun er fed og grim – men ikke så meget som før. 


Før Anton ved af det, er han stiv til InWears firmafest og knepper Nanna ude på toiletettet. Just som han prøver at mase en finger op i røven på hende, banker det på døren. De tager hjem til Anton og bliver kærester. Og selv om Nanna er fed og Anton en klovn, bliver de så småt glade for hinanden. 


Men der er mange andre på InWear, der ikke er glade for hinanden. Kokken gennemknepper gerne frikadellefarsen og spermer ud i den, før han ælter den til frikadeller for at nyde synet af InWears "kællinger", når de sætter frikadunserne til livs. 


Steoridemanden Sean har klatgæld til Rene, der til gengæld har en åbenstående afregning med kærestens ekskæreste, Lasse, der i et jalousieanfald knappede en brystvorte af Katja. Sean får dog mulighed for at indfri sin gæld ved at gennemprygle Lasse med en kølle. Så er der balance i tingene igen. 


Ja, livet går sin forunderlige gang på InWear alt imens stormen nærmer sig Danmark. Og pludselig er toiletet igen er oversmurt af lort, men nu sætter jagten ind...

Humor som ansigt

På sin vis er romanen en tung cocktail af usympatiske mennesker og ækle handlinger – på den anden side er det bare almindelige mennesker, som forfatteren kigger over skulderen. Kristian Bang Foss skriver, så man ler i afmagt over tåblighederne på InWear. Karaktererne er dybt troværdige og bogen sine steder dybt underholdende.  


Det er humoren, der gør karaktererne så menneskelige og levende på trods af deres graverende ”fejl” – og det er måske bogens egentlige sympatisk og humanistisk ærinde? At menneskeliggøre dumme, kiksede og grimme mennesker? 


For et egentligt plot – en god gammeldags historie – kan man lede længe efter i romanen. Det er en gruppe vidt forskelllige mennesker, som deler en arbejdsplads, men i fritiden stikker deres historie i alle verdens retninger. Romanen er ikke en psykologisk og realistisk fortælling, der samler op på trådene. Næh, det er et tegneserieunivers, en folkekomedie, en page-turner med morale, der ikke er bange for at rumme poetiske øjebliksbilleder, tragisk sorg og fald-på-halen humor. Og det virker. Som læser kan man kun ønske, at stormen må feje friske vinde in over InWears lager – please!

[ Favoritcitat ] "I kanalen under Knippelsbro og Langebro ligger vandet som en stålplade og ryger som tøris, mens dampen fra H. C. Ørstedsværket og Svanemølleværket vælder sig som flødeskum mod himlen. Lysreklamerne lyser som nødblus, der forgæves bliver affyret over et stille, altædende hav." (s. 128)

[ Boginfo ] Foss, Kristian Bang: Stormen i 99. (Bogens sprog: Dansk) Gyldendal, København, 2008 . ISBN: 9788702065985.