[ Bogtip efter Karina Søby Madsen ] I Mathilde Walter Clarks lille genstridige (i ordets mest positive betydning: den giver læseren noget at tænke over) novellesamling “Tingenes uorden” fortælles 14 finurlige universer frem, der placerer sig et sted imellem eventyr og filosofiske undersøgelser. Og alt sammen krydres det med en krads humor.
I novellen “Fiskefileten” tematiseres sprogets ophør. Det starter med, at ordet fiskefilet falder ud af den filosofistuderende (bemærk det ironiske i, at han netop er filosofistuderende og således bør have ordene i sin magt) Otto Hoffmeyers ordforråd, og derfra går det støt og roligt ned ad bakke, til Hoffmeyer helt har mistet evnen til at kommunikere og percipere et budskab.
Sproget er også på spil, eller netop sat i spil, i novellen “Rasmus Rask”. Her kan hovedpersonen, der for øvrigt er digtet over en dansk filolog med samme navn, som levede fra 1787 til 1832, et utal af sprog, fordi han vil finde svaret på sprogets oprindelse. Men selvfølgelig begynder sprogene at gå i kluddermor, og til sidst kan han ikke skelne det ene sprog fra det andet.
I “Fritidsterapeuten” er der også tale om, at sproget driller. Her er et enkelt ord i stand til at forandre et menneskes liv. Hovedpersonen tager et psykologikursus på aftenskole og forstår pludselig ordet ‘kort’. Da går det op for ham, hvad der er galt mellem ham og konen. Det er nemlig, at hun tror, at deres kort er ens – altså, at de kender og forstår hinanden. Han sætter al sin energi ind på at forklare hende, at de ikke har samme syn på verden, hvilket får dem til at glide længere og længere fra hinanden.
Novellesamlingen vrimler i det hele taget med karakterer, der på hver deres måde forsøger at beherske enten deres egen snævre virkelighed eller verden som sådan. Men kontrollen tager overhånd, og karaktererne fortaber sig selv mere og mere i forsøget. Den sidste novelle “Alter Ego” bliver en slags spejl på novellesamlingen. Her præsenteres vi for A, der drømmer om at blive en litterær karakter, men som har en helt almindelig personlighed, der ikke ligefrem har materiale til at blive en litterær sværvægter. Vi møder også Walter (bemærk at det er den ophavsretslige forfatters mellemnavn), der viser sig at være en vis forfatters Alter Ego. Men Walter er træt af at være Alter Ego og har kætterske drømme om selv at træde i karakter som forfatter. Han og A får således glæde af hinanden, og det viser sig, at Walter er forfatter til alle de historier, vi lige har læst. I modsætning til de øvrige karakterer i novellesamlingen peger Walter vejen frem med et budskab om, at det er igennem skriften, at filosofiske og eksistentielle problemer kan tematiseres, udfordres og måske ligefrem løses. Løsninger når Mathilde Walter Clark aldrig frem til, men hun donerer så sandelig krydderi til de daglige hjernevridninger.

[ Favoritcitat ] “Livet fortsatte derfor sin så godt som vanlige gang. Apropos gang manglede han ordet ‘gang’ fra sit ordforråd. Men det forhindrede ham ikke det fjerneste i at gå. Han gik fint. Og mærkeligt nok forsvandt ordet ‘gang’ brugt som substantiv først et halvt års tid senere, da han gik derude og ledte efter de sko, hvis begreb i samme nu forsvandt, og han derfor måtte forlade sin entré aldeles barfodet.” “Fiskefileten", side 21.

[ Boginfo ] Clark, Mathilde Walter: Tingenes uorden. (Bogens sprog: Dansk) Samlerens Forlag, København, 2005 . ISBN: 87-638-0234-1.