[ Bogtip efter Karina Søby Madsen ] Man kan roligt smide sig tilbage i lænestolen og berede sig på at klukle hele vejen igennem Ina Merete Schmidts debutroman “Fra dag et”. Romanen fortælles på to niveauer, som begge har Isa Bruun som central og fortællende karakter. Det ene er et nutidsniveau, hvor Isa er bosat i Paris. Hun lever i en herskabslejlighed, som forældrene har doneret, arbejder i en modebutik og er kæreste med den lækre Brunelle, der arbejder som tekstforfatter i reklamebranchen. Det lyder jo alt sammen helt tjekket, men under overfladen ligger fortidens spøgelser og lurer, og alt for ofte stikker de deres hæslige ansigter frem i dagligdagen og får overfladen til at krakelere. Blandt andet er der det med, at Isa ikke længere taler med sine forældre. At hun bor sammen med den socialt utilpassede Lotta med de gule tænder og den manglende arm, og som, for at det ikke skal være nok, ikke kan gøre rent eller for den sags skyld opføre sig bare den mindste smule normalt. At Isa og Brunelle har et fuldstændig afstumpet forhold og hverken kan tale om ting, der betyder noget for dem hver især, eller nyde at gå i seng med hinanden. Alt imellem dem transformeres til forkvaklede udbrud. Og da Isas barndomsven Melvin pludselig dukker op på gaden i Paris, hvor han bor med sin kæreste, så begynder krakeleringerne for alvor at udvikles til revner og sprækker.
Sideløbende med nutidsforløbet skildres Isas barndomshistorie gennem fotografiske og filmiske klip. Forældrene, reklamemanden Leon og den smukke Helle, lever deres perfekt iscenesatte liv med lækre designermøbler og tjekkede biler – kun let distraherede af Isa. De er så optagede af sig selv og hinanden, at de ikke formår at inddrage Isa i deres liv og forholde sig til hende. I stedet lever de skiftevis teatralsk romantisk, skiftevis cool tilbagelænet distancerede overfor hinanden i en art spil for galleriet, som vist mest af alt spilles for, at de skal bevare interessen for hinanden. Flere steder gengives dialoger mellem forældrene, der folder sig ud som små Gustav Wiedske hverdagsdramaer.
I det hele taget er “Fra dag et” en sprogligt fortættet herlig lille perle om dysfunktionelle familier, hvor forældrene har nok i sig selv og hinanden, og hvor barnet helst ikke skal være til besvær, samt om, hvordan et barn af en sådan familie får skabt sig selv et velfungerende voksenliv. Midt i dette følelsesmæssige morads flyder det med herligt uhøjtidelige voksenudgaver af Pippi Langstrømpe, franske selvhøjtidelige forførere og sladrende modeduller. Alt i alt risler og rasler det fra forfatterens dag et, og det kan varmt anbefales at læne sig tilbage i de bløde gemakker og lade glæden folde sine vinger langs rygsøjlen og videre ud i kroppen.

[ Favoritcitat ] “Han kysser min leverplet på maven. Hans tunge ælter den. Han konstaterer, at min hud er dejagtig. Ikke dejlig. Dejagtig. Øjeblikket efter er det, som om jeg har vækket en hvepserede. Han summer og begynder at vælte rundt på mig nede på gulvet. Vi er to stykker træ, der banker mod hinanden. Banker. Det banker. Det er underboen. Han råber op gennem gulvbrædderne. Saver vi brænde? Han ved ikke, hvad det ligner.” “Fra dag et", side 99.

[ Boginfo ] Schmidt, Ina Merete: Fra dag et. (Bogens sprog: Dansk) Gyldendal, København, 2005 . ISBN: 87-02-04102-2.