[ Bogtip efter Lasse Korsemann Horne ] Hjertebånd er en alvorlig og en smule svulstig roman om Svenskerkrigene. Vi befinder os i Skåne i 1660, som Danmark har måttet afstå til svenskerne efter en brutal og altødelæggende krig. Hjertebånd er først og fremmest en roman om menneskelig dårskab og det almene menneskes liv under krigens død og ødelæggelse.


Klasserne


Romanen begynder er en smuk, skånsk sommermorgen, da pigen Boel kommer i lære hos herremanden Krabbe. Der varer ikke længe, før herremandens søn har forført og besvangret den unge, ulykkelige pige. Hun bliver fluks sendt i en fornuftsægteskab med fribonden Malte.  De to bliver lykkelige for hinanden og sætter en flok drengebørn i verden. Den ældste får endda mulighed for at læse ved universitetet i København, takker være herremandens hjælp.
   

Forsvenskning af Skåne


Så begynder skæbnehjulet at dreje. Skåne er blevet svensk et par tiår forinden og den svenske konge Karl Gustav påbegynder en forsvenskning af Skåne, Halland og Blekinge. Især den dansksindede præst Jakob Baden agiterer stærkt imod dette ”kulturelle folkmord”. Også i København, hvor Boels ældste søn har uddannet sig til læge, går bølgerne højt. Der er stemning for en krig – en hurtig krig mod de forhadte svenskere, for at befri de danske landsdele. Pludseligt svirrer rygterne. Den svenske konge har lidt nederlag i Tyskland. Nu skal kniven føres! Den danske kong Christian V får købt sig til tyske leje-officerer og udskriver leding blandt den jyske, fynske og sjællanske almue. Både bliver sat i vandet, kanonskud hylder kongens flåde og hurtigt bliver de vestskånske byer befriet eller belejret. Skåne er atter frit.


Broderkrig


Tue følger nært kongen som assistent for kongens livlæge. Derhjemme har han efterladt sig en svanger kone og en rasende svigerfamilie. Det er en købmandsslægt, hvor man tjener penge på krige, men aldrig deltager i dem. Tue derimod går begejstret krigen i møde som skånsk-dansk patriot og for at ”befri” sin familie. Hjemme på gården i Østskåne er familien i opbrud. Den næstældste søn Henrik har afsvoret troskab mod den svenske konge, mens de yngste drager mod skovene for at tilslutte sig snaphanerne – også kendt som gønger.
   

Krigen blusser op. Skåningene er langt fra så dansk-sindede, som både præst og konge antager. Det begynder at knibe med forsyningerne til den dårligt rustede og dårligt uddannede hær. I slag efter slag mister danskerne tusinder af soldater. Krigstrætheden melder sig, vinteren kommer og begge hære begynder at plyndre almuen for mad, sædekorn og husdyr. Den gloværdige befriele ender i et mudder- og blodbad, mens skåningene sulter.
   


Kulde og sult


Bogen er spændende, usentimental historisk læsning om et vigtigt kapitel af Danmarkshistorien. Man fornemmer tydligt en grundig research bag romanens personer og dens historiske stof. Reintoft skriver i et bevidst gammeldags sprog, der giver romanen en fantastisk, autentisk stemning.
  

Men det er hovedsagelig en trist roman, som Reintoft har skrevet. Kulde og sult er de indtryk, som bogen efterlader. Døden høster voldsomt og ofte i romanen. Mens de arrogante konger leger krig, bliver hele landsdele så eftertrykkeligt udslettet at man spørger sig selv, om det var svenskerne eller danskerne der gjorde det af med Skåne?

Romanens persongalleri krydser hinandens spor: Tue følger kongen og er vidne til krigens store slag, præsten Jakob opildner til krigen som glødende, dansk nationalist, Boels familie bliver splittet, Tues købmands-svigerfamilie tjener fedt på krigen og herremanden Krabbe forsøger forgæves ikke at vælge side. Det er hjertebånd, der brister. Skåne er ”tabt” for altid. Moralen træder langsomt frem i romanen, når Reintoft udmaler et øde skåne, en udhungret befolkning og endeløse plyndringer. Findes der overhovedet krige, der er værd at udkæmpe?

[ Favoritcitat ] Tue hjælper den danske Kong Christian V med sine tømmermænd: ”Tidligt næste morgen blev Tue kaldt op på slottet. Majesæten havde drukket for meget og følte sig svært syg. Livlægen var selv hård medtaget, men ordinerede Majestæten lavement og beordrede Tue tilkaldt for at udføre det.
    Tue undrede sig over ordinationen. Grøn galde og kødrester flød ud af den kongelige mund og spredte en lugt at sur vin omkring dem alle....
    Han vendte Majestæten, så han kunne sprede de kongelig baller og føre slangen af svinetarm med sølvspids ind i endetarmen. En lakaj løftede vandbeholderen højt, vandet strømmede ind i det kongelige legeme, Majestæten gav sig kraftigt, og luften hvinede ud af ham.
    Tue skævede til sin hersker. Et ynkeligt syn, denne 30-årige, forvænte mand. Alle kendte kongens jagtglæde, men det var en utrænet mandskrop, der lå der og vred sig. Bugen var allerede en kende slap, armene var tynde, men han var vel heller aldrig sat til at bære noget. Nu strømmede små afføringsknolde ud af kongen.” (s. 130)

[ Boginfo ] Reintoft, Hanne: Hjertebånd. (original language: Dansk) Lindhardt og Ringhof, København, 2005 . ISBN: 87-595-2388-3.