[ Bogtip efter Karina Søby Madsen ] Blodigt begær og bagsider af berømmelse
 “Champagnepigen” af Leonora Christina Skov er en erotisk thriller a la “Eyes Wide Shut” krydret med psykologisk kriminalistik som minder om Siri Hustvedts “Blindfold” og med en fortællerstemme, som overrasker på forrygende vis.

At jeg er blevet fængslet af Leonora Christina Skovs anden roman “Champagnepigen” fra 2007, det kan jeg ikke løbe fra – lige så lidt som romanens Linn kan løbe fra sit begær, der er så saftigt som Alice Harfords i Kubrick-filmen “Eyes Wide Shut”. Romanen følger to spor. Det ene spor er geografisk lokaliseret på Frederiksberg og skildrer det succesrige ægtepar Linn og Isaks knap så vellykkede ægteskab. På overfladen er alt godt. Linn er en anerkendt forfatter og modekommentator, Isak har den succesrige virksomhed Lauretius Coaching. Parret har været sammen i syv år og lever med børnene Anna og Laura, som Isak har fra et tidligere ægteskab. Og så er hele familien ved at blive portrætteret af journalisten Kate Klarlund. Det viser sig dog, at Kate har sin helt egen dagsorden med portrætinterviewet, og snart vælter skeletterne ud af skabet og diverterer læseren med en historie om svig, svigt og seksuel udnyttelse.
Mens det ene spor udfoldes i en bølgende bevægelse af pirring og væmmelse, folder det andet spor sig ud i et mere roligt og adstadigt tempo. Her er handlingen flyttet til Lovina på Bali, hvor en jeg-fortæller er sammen med den indfødte Wayan og forsøger at knytte bånd til ham, alt imens hun udfolder sin fortid, der implicerer to dødsfald. Først i sidste kapitel finder man som læser ud af, hvem jeg-fortælleren er, og først til allersidst erfarer man, hvem de to afdøde er, og det er sådan set ganske godt gået af Leonora Christina Skov. Det kriminalistiske plot er virkelig veldrejet, og den temmelig utroværdige fortæller i andet spor er godt tænkt. Også portrættet af en forskruet fotograf, der definerer verden med sine billeder og fordrejer hovederne på unge kvinder, er forrygende udfoldet og giver mindelser om fotograferne i Hustvedts romaner “Blindfold” og “The Sorrows of an American”. For ikke at nævne portrættet af Isaks mor Betsy, der er som taget ud af Alfred Hitchcock-filmenes billede af den onde mor. Til gengæld savner jeg, at der bliver kræset lige så meget for sproget, som for plottet. Lidt for ofte kløjes jeg i sproglige klicheer og kedsommelige fraser, og indimellem er sproget lige så glittet som det skildrede ægteskab er på overfladen – og lige så tomt inde bag. Men når ret skal være ret, så kan man sige til forfatterens forsvar, at sproget matcher det glittede, men indholdstomme liv, som karaktererne lever, meget godt. Ligeledes matcher det den kritik af medierne, som udfoldes i romanen, og hvor adskillige af romanens karakterer prostituerer sig i og for medierne. Og for hinanden, ikke mindst. I det hele taget er romanen proppet med karakterer, som har forkvaklede forhold til sig selv og andre, og som under den glittede overflade er noget så ensomme. Så ensomme, faktisk, at de gerne lader sig overflyde af vand, hvis bare de ikke skal ligge alene og skvulpe i vandkanten.

[ Favoritcitat ] “Jeg lukker øjnene og ser mig selv. Linn Denise Larsen. Jeg står foran mikrofonerne og prøver at dække min nøgenhed med alle mine bekendelser. Forliste kærlighedsforhold, jalousi og sex for penge. Jeg ved ikke bedre end at svare, når jeg bliver spurgt, men ligegyldigt hvor meget, jeg bekender, er der ingen, der kender mig, når jeg lukker min dør. Den etværelses på Vesterbrogade. Jeg boede der i ti år, men kunne aldrig kalde den mit hjem.”
“Champagnepigen", side 27.

[ Boginfo ] Skov, Leonora Christina: Champagnepigen. (original language: Dansk) Athene, København, 2007 . ISBN: 9788711171295.