[ Bogtip efter Cristina Beretta ] Du står nu over for at skulle læse Italo Calvinos nye roman “Hvis en vinternat en rejsende”. Slap af. Koncentrér dig. Luk af for uvedkommende tanker. Lad omverdenen træde i baggrunden.   Dette er begyndelsen på en roman, som Calvino selv beskrev som: “. . . en roman, som handler om glæden ved at læse. Hovedpersonen er Læseren, som ti gange begynder på at læse en bog, men som, på grund af så den ene, så den anden forhindring, aldrig når til bogens slutning. Jeg blev derfor nødt til at skrive begyndelsen på ti romaner af opdigtede forfattere, som alle skulle afvige fra hinanden – og mig – i deres stil.” Læseren tager så hen til en boghandel for at købe Italo Calvinos sidst udkomne roman. Han tager hjem og glæder sig rigtigt til at læse den. Han begynder at læse, men bliver afbrudt - som om han er en del af historien – af en trykfejl. Han når ikke at læse ikke mere end de første par sider. Han tager tilbage til boghandelen for at få sit mangelfulde eksemplar byttet og møder en kvindelig læser med det samme problem. Sammen begynder de at læse den bog, de har fået i erstatning, men de opdager snart, at den heller ikke er komplet. De tager ud for lede efter resten af historien og finder en tredje bog, men den er heller ikke i orden. Så drager de ud for at finde slutningen på deres roman, en rejse der fører dem ad krogede veje til opdigtede steder, der virker ekstremt realistiske. Alle bogens personer er opdigtede men på samme tid alligevel realistiske. Der findes læsere, som kun er interesseret i at kategorisere forfattere efter nye strømninger, og de sammenligner en bog eller en forfatter med de store mestre.  Der findes mennesker, som læser som en del af deres job, for eksempel universitetsprofessorer, med al deres rivaliseren og litterære polemikker. Men de to Læsere bliver ved med at søge og lægger “siderne, som er sønderrevet af intellektuel analyse” bag sig. Deres søgen fører dem også til en forlægger, og bøgerne, som de finder der, er råmateriale, reservedele, tandhjul, som alle kan bruges efter forgodtbefindende og som kan udskiftes igen. Der findes også mennesker, som overhovedet aldrig læser bøger, men som bruger dem som udsmykning. Der er forfattere, som ganske enkelt ikke kan slappe af længe nok til at kunne læse, og de, der ikke læser selv, men som, for at vinde tid, bruger et indviklet elektronisk program, der ikke alene læser teksten for dem men også leverer en anmeldelse, uden at de selv har skullet læse et ord. Så er der Marana, en skør oversætter, en litterær terrorist, som er ophavsmanden til hele dette rod. Han forsøger at tale den kvindelige Læser fra at tro på, at: ”. . . det at læse betyder, at man må tømme sit indre for enhver tydning, enhver tendens til at tage noget for givet, så at man er parat til at lytte efter en stemme, som lader sig høre, når man mindst venter det, en stemme, hvis oprindelse er ukendt.” Ifølge Marana findes der ikke nogen virkelighed bag bøgernes sider – verden eksisterer kun som et kunstværk.Denne bog er en metaroman, som består af forskellige verdener, et ironisk, litterært spil, der er dristigt og intelligent, hvori Calvino indvier os i læse- og skrivekunstens fif, alt imens han selv anvender dem. Det er en labyrint, men læseren (nej, ikke hovedpersonen, jeg mener den rigtige læser) ved, at han/hun ikke behøver at være bange; læseren kan føle sig tryg i forfatterens hænder, en forfatter, som skriver lige, hvad han vil. Det eneste, som læseren skal gore, er at give slip og bare læse.

[ Boginfo ] Calvino, Italo: Hvis en vinternat en rejsende. (Bogens sprog: Italiano) Oversat af Lene Waage Petersen. Tiderne Skifter, København , 1997 . ISBN: 9788774457459.