[ Bogtip efter Michel Mettler ] Da Peter Webers ”Der Wettermacher” (”Vejrmageren”) udkom i 1993, lå bogverdenen på maven for den. Når man 12 år senere genlæser – og nærlæser den - forstår man, at for en gangs skyld havde flertallet ret. August Abraham Abderhalden, som er helten i denne pågående og stilistisk selvsikre debutroman, fortjener at få en plads i fiktionspersonernes æresgalleri. Denne selvransagende mand, som har behov for at forklare verdenen omkring sig, udspyr ord så hurtigt som en lingvistisk ækvilibrist, så selv væggene lytter med. Han lader, på en begavet måde, sine gavtyveagtige fortolkninger gå på kryds og tværs mellem byen og landet og igennem 1980’ernes lettere grumsede dybder. Man siger, at vejret gør lige, hvad det vil, og det passer også på sproget her. Forfatteren har med sin sprudlende fantasi godt fat i tøjlerne hele vejen gennem alle disse lystige eskapader. Han forklarer verden for os på ny, lige fra etruskerne til det amerikaniserede Svejts med dets indendørs badeanstalter og benzintanke, asfalt og melasse, og han gør det på en så kløgtig og spilopmageragtig måde, at efter bare at have læst et par sider, er vi villige til at blive ført til verdens ende af hans fortællekunst – eller rettere sagt til Toggenburgdalens yderste afkroge.

[ Boginfo ] Weber, Peter: Der Wettermacher. Suhrkamp, Frankfurt am Main, 1993 . ISBN: 3-518-40569-1.