EU Culture 2000 - Education and Culture DG
 

Projekthistorie


Ideen til readme.cc Det Virtuelle Bibliotek opstod ud fra ønsket om at skabe et fælles forum for bog- og internetkultur. Litteraturens verden og internetfællesskabernes verden skulle tænkes sammen, så man kunne demonstrere, at individualisme og interessegrupper sagtens kan gå hånd i hånd. Den intime læseoplevelse er altid blevet fulgt af en udveksling med andre læsere.

Projektet udviklede sig gennem de involverede personers berøringspunkter. På den ene side var der forfattere og intellektuelle, på den anden medieeksperter og teknikere, som alle bidrog med hver deres erfaringer i diskussionerne. Det endte med et projekt, som i bund og grund er blevet til omkring ideen om kommunikation på tværs af grænser.
 
Formålet med det Virtuelle Bibliotek har fra start af været at skabe et underholdende værktøj til viderebringelse af information. Målet er at etablere et bogfurum, hvor læsere, så tit de ønsker, kan give andre læsere tips om bøger, som efter deres mening også vil være værd at læse i fremtiden.

Ideen til det Virtuelle Bibliotek voksede ud af et andet projekt, som fandt sted i 2002 på Collegium Helveticum ved det schweiziske teknologiske institut (ETH Zurich) i samarbejde med forfatteren Walter Grond. Projektet "Skriv på nettet, litteratur i dne digitale tidsalder" undersøgte, hvilken indflydelse skriveværktøjer har på den videnskabelige og litterære skriveproces. Projektet, hvor også Neue Zürcher Zeitung Online og ZKM Karlsruhe deltog, mundede ud i en bog i to bind med samme titel og udgivet af Haymon Verlag, Innsbruck.

Litteraturkritiker og networker Beat Mazenauer deltog også i projektet. Sammen med Adi Blum og Tr51.org, udviklede han sit bidrag under titlen "Encyclopaedizer", en installation i virkeligt rum med et direkte link til global net.

I efteråret 2002, begyndte Beat Mazenauer and Walter Grond at udvikle et længererækkende opfølgerprojekt: "Læs (på) nettet. Afkodning og forståelse i informationsalderen", et tværfagligt projekt, som ville omfatte forskning, kunst, medier og teknologi. Det har allerede udmøntet sig i en ny serie (af bøger og websites) udgivet af  StudienVerlag / Haymon Verlag, Innsbruck: http://www.lesenamnetz.org

Det Virtuelle Bibliotek er del af det tværfaglige projekt „Læs (på) nettet“, som har til formål at udforske og undersøge spørgsmål, som har at gøre med læsning og forståelse i mediealderen fra vidt forskellige synsvinkler og i mange forskellige former.

- Hvordan ændres læsning og læseren sig i den digitale tidsalder?

- Tilsidesættes forståelsen, når læsefærdigheder ikke længere fokuserer på skriftsproget?

- Når andre sanser inddrages, og der kastes nyt lys på social indlæring, hvordan ændrer den digitale tidsalder den traditionelle forståelse af læsning?

- Hvordan orientere vi os i en verden, hvor stærkt divergerende kulturer og skiftende kulturelle teknologier blander sig med enorm hast?

- Oprindelig ønskede Grond and Mazenauer at oprette en blog på tysk, hvor forfattere og kritikere kunne anbefale bøger gennem korte anmeldelser.

Andreas Kohli, som sammen med Martin Roth leder Belleville AG, en multimedievirksomhed i Zurich, sluttede sig til dem. De to havde udviklet teknologien bag Fotobot til Expo.02. De foreslog, at man kunne bruge Fotobot til at tage selvportrætter af læsere og til at skabe en internetplatform, hvor læsere kunne skabe deres egne biblioteker. Og sådan blev et rent litterært projelt til et internetprojekt – en interaktiv brugergrænseflade for alle. Det Virtuelle Bibliotek kommer til læserne og ikke omvendt.

Bøger skaber folk: Sig mig, hvad du læser, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Da Helga Nowotny, videnskabssociolog og direktør på Collegium Helveticum under "Skriv på nettet”, kom til, blev projektet udvidet til at inkludere en større del af Europa. Det Virtuelle Bibliotek implementeres nu med multimedier i adskillige europæiske lande. Gennem bøger og billeder opfordrer det til kommunikation på tværs af sprogbarrierer.

Med det mål for øje blev p&s melk etableret. Det er det østrigske søsterselskab til et netværk i Schweitz ved navn p&s - netzwerk kultur,. Disse sammenslutninger af kunstnere, videnskabsfolk og intellektuelle har fællesinteresser og –aktiviteter og beskæftiger sig med kulturarbejde i brydningsfladen mellem traditionele og nye kulturteknologier.

To partnere sluttede sig til for at støtte projektet: Institut d’Allemand d’Asnières ved Sorbonne Nouvelle Paris og Collegium Budapest, en institution for videregående studier. I oktober 2004 lykkedes det endelig disse tre organisationer at få projektet annerkendt af EU’s kulturstøtteprogram.

I august 2006 bevilgede EU-kommissionen støtte til et treårigt udviklkingsprojekt for readme.cc. under Programme Culture 2000. Med det mål at blive "Det Europæiske Læserforum" har det Virtuelle Bibliotek bredt sig gennem Europa. Nye centre er blevet etableret (Hamburg, London, Prag, Firenze, Maribor/SLO, København), nye sprog er kommet til (slovensk, tjekkisk, italiensk, dansk), og ny litteratur øger mængden af bogtips og spreder dem over hele Europa.

Føjlgende partnere vil være involverede i udviklingen af readme.cc til og med 2009:

- Østrig / Projektledelse / p&s melk
- Frankrig / Sorbonne Nouvelle, Paris.
Med-Partner: Maison des Sciences de l'Homme, Paris
- Frankrig / Université Catholique de l'Ouest, Angers
- Tyskland / Literaturhaus Hamburg
- Den Tjekkiske Republik / Stredoevropsky dialog (Central European Dialogue), Prag
- Danmark / Oversættelsescentret - Københavns Universitet
- Østrig / Zentrum für interkulturelle Studien Fürstenfeld als Koordinator eines Alpen/Adria-Schwerpunktes: südösterreichisch/ slowenisch / italienisch.
- Italien / Fondazione Rinascimento Digitale Florence
- Slovenien / Universität Maribor